
Undertiden kan det være fristende at pille lidt ved originalerne, ikke fordi de nødvendigvis kan gøres bedre, men fordi deres ideer kan bruges på en lidt anden måde end tiltænkt. Selvom Brenda og Fyggi er fluer der ikke ligefrem behøver forbedringer, kunne jeg ikke lade være. Efter lidt eksperimenteren frem og tilbage, endte jeg med en lille fræk Brenda med Fyggi faktor. En flue som jeg ser frem til at have med i flueæsken - og på forfanget.
Som nævnt er Brenda og Fyggi fremragende kystfluer, der har narret fisk i mange år efterhånden. Brenda har tyndet godt ud i de østjyske havørreder de sidste 10 år, og Fyggi er så berømt at en fynsk fiskeklub bærer dens navn. Men fluebindere er mærkelige, når noget virker, skal vi straks lave det om. Nok mest fordi det er en del af fornøjelsen at eksperimentere ved fluestikket, og hyggelig underholdning når det ikke er fiskevejr. Så nu har jeg altså hugget lidt fra Fyggi samt en hel del fra Brenda - i den vilde forhåbning at binde en flue, som er uimodståelig for havørreden.
Benene må gerne være rimeligt lange, uden dog at være alt for lange. Det er især de forreste ben der arbejder godt. Når fluen trækkes gennem vandet flagrer de lange ben helt forførrisk, frem og tilbage hen over fluen. Jeg har her valgt at binde fluen på en kortskaftet Owner Iseama; en krog som kroger virkelig godt, sandsynligvis på grund af det store kroggab. Hvis man ønsker lidt mere længde på fluen, bindes den på en Partridge CS54.
Tips til affiskning
Denne flue kan bruges i hele sæsonnen, uanset om det er til drilske efterårs-, træge vinter-, sultne forårs- eller kræsne sommer havørerder. Kun fantasien sætter grænser for hvordan man fisker denne flue, men fisk den gerne med små hurtige indtræk, således at benene rigtig kommer på arbejde i vandet.
Bedste årstid: Hele året
Mønsterbeskrivelse
Her er en liste over de anvendte materialer til Brenda Fyggi
Krog: | Owner Iseama, Str. 4 |
---|---|
Hale: | Silicone Micro Mini Legs Barred Black on Chartreus - UV/FL. |
Rib: | 0,15 monofil |
Krop: | Salmo Supreme Dub, farve rainbow. |
Kropshackle: | 2 stk. lysebrune eller ginger hanehacklefjer. |
Følehorn: | Silicone Micro Mini Legs Barred Black on Chartreus - UV/FL. |
Hoved: | 3,5 mm cyclops i farve guld (kobber kan også bruges) |
: | |
Bindevejledning
I stedet for traditionelle gummiben, er der her brugt Silicone Micro Mini Legs, som er fremstillet af 100% silicone. De er stærke, meget levende i vandet og bedre til at bevare farve og facon. Pas dog på med at anvende alt for tynd en bindetråd, så benene ikke skæres over. Start med en let belastning på tråden, og stram til efterfølgende.
Flueinformation
Fakta om Brenda Fyggi-
Fluekategori:
Hackle flue -
Bundet af:
-
Opfinder:
Monrad + Eriksen -
Opfundet år:
Januar 2015 -
Udgivet dato:
03-01-2015 -
Bedste årstid:
Hele året