
Som nævnt er der situationer hvor havørreden ikke lader sig narre af den sædvanlige hurtige indtagning af fluen. Det gælder især om sommeren og om efteråret, hvor man har set en stime fisk som bare ikke vil bide. Eller på de helt stille dage. I disse situationer er det godt at binde en svæveflue på forfanget. En flue, som kan passe sig selv og vimse diskret rundt ved akkurat at blive holdt i gang af bølger og strøm. Man kaster fluen ud og lader den svæve ned gennem vandsøjlen, mens fluelinen holdes stram. Eventuelt kan et par kraftige nøk undervejs få fisken til at dumme sig. Efter et halv minuts tid, hives linen hjem. Start langsomt de første meter, det kan ofte udløse hugget, hvis ikke fluen bliver taget i svævet.
Det siger sig selv at vores normale vægtbelastede fluer ikke egner sig til den form for fiskeri. Fluerne skal være lette, så de får et livagtigt og pulserende svæv i vandet. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Brug relativt lette kroge i str. 6-10 med et fornuftigt stort kropggab og undlad ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og undgå at overdresse fluerne.
Tips til affiskning
Man lader fluen hænge i vandet mens den langsomt svæver ned gennem vandet, kun ført af bølger og strøm. En gang i mellem gives et lille nøk i linen. Efter et halv minuts tid, hives linen hjem. Start langsomt de første meter, det kan ofte udløse hugget, hvis ikke fluen bliver taget i svævet.
Bedste årstid: Virker bedst fra starten af sommeren når havørrederne bliver sværere at fange, til godt ind i efteråret.
Mønsterbeskrivelse
Her er en liste over de anvendte materialer til Svæve Mysis
Krog: | Let saltvandskrog str. 6-10. (med et passende stort kroggab) |
---|---|
Hale: | En lille dusk fibre fra grizzly hanehackle |
Krop: | Flashabou Lateral Scale i farven pearl. Dækkes med UV lim. |
Hackle: | Grizzly hane hackle, vikles op i den våde UV lim. |
Hoved: | Hvid bindetråd. |
: | |
: | |
: | |
Flueinformation
Fakta om Svæve Mysis-
Fluekategori:
Hackle flue -
Bundet af:
-
Opfinder:
Ikke oplyst -
Opfundet år:
2017 -
Udgivet dato:
22-03-2020 -
Bedste årstid:
Virker bedst fra starten af sommeren når havørrederne bliver sværere at fange, til godt ind i efteråret.