Red Hot Chilli Pepper

Red Hot Chilli Pepper er en videreudvikling af den klassiske fynske kystflue Magnus. Og med tilføjelse af det hidsigt røde hug-punkt har fluen vist sig at være mere effektiv end andre lignende kystfluer. Især når havørreden har små rejer på menuen, så er fluen super effektiv.

Red Hot Chilli Pepper hører til kategorien Provokation flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ola Pedersen. Fluen er opfundet af Robin Birch.

Imitation eller provokation; det er et stadig tilbagevendende spørgsmål når der bindes kystfluer. Og det kan sandsynligvis optage og underholde fluebindere mange generationer endnu. Er man i tvivl, kan en mellemting muligvis være løsningen - som f.eks. Red Hot Chilli Pepper. I princippet er det en Magnus med rødt mavebælte. Magnus er som bekendt en allround flue der ikke ligner noget bestemt fødeemne, men som svømmer rundt og ligner lidt af hvert. Og med tilføjelse af det hidsigt røde hug-punkt har fluen vist sig at være mere effektiv end andre lignende kystfluer. Især når havørreden har små rejer på menuen så er fluen super effektiv.

Kikker man Red Hot Chilli Pepper nærmere efter i bindingen, opdager man at den er en variant af den klassiske fynske kystflue Magnus, der er opfundet helt tilbage i 1973. Magnus er stadig en fremragende kystflue, men Red Hot Chilli Pepper har i det fynske næsten har afløst Magnus kystfluen.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at fluen ikke hedder Magnus et-eller-andet. Alt for mange fluemønstre, der er varianter over i forvejen gode fluer, forsynes med helt nye navne. Nå, men pyt - havørrederne er nok ligeglade.

Tips til affiskning

Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes. Prøv med 3-4 langsomme glidende træk næsten uden pause, efterfulgt af en længere synke eller svævepause.

Bedste årstid: Fluen fisker godt i foråret omkring april-juni og igen fra september måned.

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Red Hot Chilli Pepper
Krog:    Ahrex NS 110 Str. 6 eller lignende krog 
Hale:    En lille dusk fin marabou samt to stk flash 
Krop:    Hare dubbing forrest og bagerst, med hot rød antron garn midt på fluen 
Hackle:    Grizzly hane 
Hoved:    Kuglekæde øjne i farve klar rød. 
Bindetråd:    Lys grå bindetråd 
:     
:     

Flueinformation

Fakta om Red Hot Chilli Pepper
  • Fluekategori: 
    Provokation flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Robin Birch
  • Opfundet år: 
    Ikke oplyst
  • Udgivet dato: 
    13-12-2020
  • Bedste årstid: 
    Fluen fisker godt i foråret omkring april-juni og igen fra september måned.

Lignende fluer