Big Hole Demon Kobber

Big Hole Demon er en flue i mange varianter og med mange ophavsmænd. Vi synes det er fristende at pille lidt ved originalerne, ikke fordi de nødvendigvis kan gøres bedre, men fordi deres ideer kan bruges på en lidt anden måde end tiltænkt. Derfor har jeg lavet denne kobberfarvede kyst variant.

Big Hole Demon Kobber hører til kategorien Hackle flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ola Pedersen. Fluen er opfundet af Dan Bailey.

I dag er Big Hole Demon lidt overset, men fluen har narret fisk i over 50 år, og den kan stadig fange ørreder fra allerførst på sæsonen og til dens slutning.

Big Hole Demon er en flue i mange varianter og med mange ophavsmænd. Vi synes det er fristende at pille lidt ved originalerne, ikke fordi de nødvendigvis kan gøres bedre, men fordi deres ideer kan bruges på en lidt anden måde end tiltænkt. Derfor har jeg lavet denne kobberfarvede variant – mest fordi netop kobber har vist sig at virke ganske godt i andre sammenhænge, men også fordi fluer med palmer hackle altid har fungeret ved kysten. Måske fordi den i havørred øjne ligner lidt af hvert – under alle omstændigheder noget, der kunne være spiseligt.

Den originale Big Hole Demon har en lang historie bag sig. Fluen er oprindeligt lavet til Montana's Big Hole River af Dan Bailey fra Montana. Dengang blev den udnævnt som 1964's "fly of the year.", så det er en flue med en del år på krogbøjningen – faktisk så mange, at den i skrivende stund, kan fejre 50 års jubilæum. Måske burde man udvise lidt respekt for de gamle hæderkronede mønstre og ikke pille for meget ved dem, men jeg kunne ikke lade være. På den originale Big Hole Demon er forkroppen af chenille; jeg synes nu at fluen ser meget bedre ud med forkrop af dubbing der prikles godt ud.

I dag er Big Hole Demon mønstret nok lidt overset, men fluen har narret fisk i over 50 år, og den kan stadig fange ørreder fra allerførst på sæsonen og til dens slutning.

Tips til affiskning

Big Hole Demons er allround fluer som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne - og alligevel kan de svømme  rundt og ligne hvad som helst. Så derfor er det kun fantasien sætter grænser for hvordan disse fluer skal fiskes. Jeg har dog flere gange haft succes med 3-4 langsomme glidende træk næsten uden pause, efterfulgt af en længere synke eller svævepause.

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Big Hole Demon Kobber

Krog:   TMC 777SP, str. 8 
Hale:   To hackle spidser af ginger hane 
Krop:   Bagerste 2/3 kobbertinsel, forreste 1/3 kobber dubbing 
Hackle:   Ginger hanehackle over kobberdubbing. 
Hoved:   Grå eller brun bindetråd. 
:    
:    
:    
   

Kommentarer til Big Hole Demon Kobber

Flueinformation

Fakta om Big Hole Demon Kobber
  • Fluekategori: 
    Hackle flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Dan Bailey
  • Opfundet år: 
    1964 (originalmønstret)
  • Udgivet dato: 
    01-11-2014
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår