Brenda

Brenda er havørredguf i særklasse - en helt fantastisk flue som fanger rigtig rigtig mange havørreder over hele landet, bl.a. en monster havørred på 8,6 kg. fra Åbenrå Fjord og en fisk på 5.8 kg. Den fyldige reflekterende krop giver et utroligt farvespil i vandet, og metalhovedet sørger for en meget levende og let jiggende gang.

Brenda hører til kategorien Hackle flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ove Monrad. Fluen er opfundet af Ove Monrad.

Man kommer ikke uden om Brenda - Ove Monrads efterhånden legendariske kystflue, der hvert år narrer utallige havørreder.

Brenda er havørredguf i særklasse - en helt fantastisk flue som fanger rigtig rigtig mange havørreder over hele landet, bl.a. en monster havørred på 8,6 kg. fra Åbenrå Fjord og en fisk på 5.8 kg. Den fyldige reflekterende krop giver et utroligt farvespil i vandet, og metalhovedet sørger for en meget levende og let jiggende gang; noget som havørrederne har svært ved at stå for. Brenda ligner ikke noget specifikt fødeemne, men den har et universelt udtryk over sig, som gør at den sagtens kan gå for at være kutling, ålekvabbe, fiskeyngel samt en helt masse andre fødeemner som havørreden har set før.

Der findes nok ikke den kystfluefisker som ikke har hørt om Brenda, for den er en nyklassiker som fanger havørreder fra allerførst på sæsonen og til dens slutning. Og det er en af de fluer man bare må have med i flueæsken - ikke kun for af være med på moden, men fordi den fanger rigtig MANGE havørreder.

Dette mønster hører til i Ove Monrads 90210 serie, som blev til i forbindelse med noget fluebindings tamtam. Ove og han fiskevenner sad og eksperimenterede ved fluestikket og endte med en håndfuld nye kreationer som nødvendigvis skulle navngives. TV'et kørte i baggrunden og det blev kendingsmelodien til Berverly Hills 90210, som gav ideen til navngivning af fluerne.

Tips til affiskning

Brenda er en allround flue som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne - og alligevel kan den svømme rundt og ligne hvad som helst. Så derfor er det kun fantasien sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes. Men udnyt at metalhovedet får fluen til at dykke under pauser i indtagningen.

Bedste årstid: Hele året

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Brenda

Krog:   Partridge Sea Streamer CS11 str.6 
Hale:   Fibre fra brun hanehackle og 2 stk. midge crystal flash oliven 
Krop:   Salmo Supreme Dub, farve rainbow 
Hackler::   4 stk. hanehackler, brune (ifølge Ove må man gerne nøjes med 3 hackler, hvis man synes at 4 er for mange). 
Hoved:   Messinghoved 3,5 mm 
:    
:    
:    
   

Bindevejledning

  1. Monter messinghovedet.
  2. Bindetråden vindes til krogbøningen.
  3. Halen indbindes med en lille dusk fibre fra brun hanehackle og 2 stk. midge crystal flash.
  4. Så laves kroppen som bare er skiftevis dubbing og hackler.
Oprindeligt - dengang i Berverly Hills dagene - er Brenda lavet med 4 hackler som fluen på billedet herover. Men Ove siger at man gerne må nøjes med 3 hackler, hvis man synes. Måske generer det nøjeregnende fluebindere, men havørreden er nok ligeglad - så 3 hackler er godkendt :-)

Kommentarer til Brenda

Flueinformation

Fakta om Brenda
  • Fluekategori: 
    Hackle flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Ove Monrad
  • Opfundet år: 
    2005
  • Udgivet dato: 
    01-11-2014
  • Bedste årstid: 
    Hele året