Flexireje

Fantastisk flot rejeimitation, kreeret og bundet af Kern Lund. Det er en af de fedeste upsidedown rejefluer jeg til dato har set. Fluen blev da også nummer 2 ved fluebindingskonkurrencen Mustad Open 2004. Fluen er ikke kun imponerende at se på. Også havørrederne kan tilsyneladende lide Flexirejen, for Kern har fået fisk på op til 4 kilo på denne flue.

Flexireje hører til kategorien Reje flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Kern Lund. Fluen er opfundet af Kern Lund.

En af Kern Lunds oprindelige Reje imitationer med elestikben.

Fantastisk flot rejeimitation, kreeret og bundet af Kern Lund. Det er en af de fedeste upsidedown rejefluer jeg til dato har set. Fluen blev da også nummer 2 ved fluebindingskonkurrencen Mustad Open 2004. Fluen er ikke kun imponerende at se på. Også havørrederne kan tilsyneladende lide Flexirejen, for Kern har fået fisk på op til 4 kilo på denne flue.

Som det fremgår af mønsterets navn er dette en upside down flue, og burde derfor være fotograferet omvendt. (Jeg vil prøve at råde bod på dette senere).

Tips til affiskning

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Flexireje

Krog:   Kamasan B950, str.2 
Krop:   SLF dubbing grov og fin lys samt lidt rødt. 
Øjne:   Monofil nylon brændt og lakeret. (Kan med fordel erstattes med AWA Flyeyes). 
Antenner:   Knurhår fra haremaske eller lign. (måske lidt hår fra farmor, eller grævling..) 
Ben:   Flexi elastik klar, markeret med tusch permanent. 
Ryg:   Flexi elastik klar, med nister af guld. 
Rib:   0,20 mm monofil 
Bindetråd:   Uni Mono clear 
   

Bindevejledning

Flexirejen er ikke just fluebinding for begyndere, og fluen kan sagtens forenkles. Det er mere konceptet som vises her. For dem som har lyst til at forsøge sig, så er rækkefølgen som følger:

  1. Krogen bøjes i facon.
  2. Selve bindingen starter med lidt rødt SLF fin og lidt grov SLF i lys.
  3. Sæt derpå 1.sæt ben efterfulgt af lidt grov SLF lys.
  4. Antenner bindes ind
  5. Øjne sættes på.
  6. Monofil 0,20 bindes ind.
  7. Det 2.sæt ben bindes på efterfulgt af lidt grov SLF.
  8. Det 3.sæt ben sættes på.
  9. Resten af fluen dubbes med SLF fin.
  10. 3 flexi elastikker bindes på ryggen med ribben. Elastikker klippes til bagefter.
  11. Til sidst børstes fluen og markeres med små prikker med tusch.

Kommentarer til Flexireje

Flueinformation

Fakta om Flexireje
  • Fluekategori: 
    Reje flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Kern Lund
  • Opfundet år: 
    2004
  • Udgivet dato: 
    01-04-2006
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår