Fusions Rejen

Fusions Rejen som vises her, er bundet af Steen Christiansen. Den er - som navnet sikkert antyder - en fusion mellem noget af det bedste rejeguf der findes i kystfluernes forunderlige verden, nemlig Claus Eriksen´s Pattegrisen og Kern Leo Lund´s Perfekt Leo Shrimp Up-side-down.

Fusions Rejen hører til kategorien Reje flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Steen Christiansen. Fluen er opfundet af Eriksen/Lund/Christiansen.

Fusions Rejen er en flue med den helt rigtige rejelignende profil i vandet - og samtidig den effektive pattegrise farve.

Det er lige før jeg laver et rejehop i begejstring over denne flue. Godt nok er fluen både fingerbrækkende og tidskrævende at binde, men så har den til gengæld også alt hvad et lystfiskerhjerte kan begære af lokkemidler. Her er ben og antenner der sitrer og flagrer ganske forførisk. Rygskjoldet, øjnene og up-side-down funktion, giver fluen den helt rigtige rejelignende profil i vandet. Og ikke nok med det - den har også den helt rigtige og hotte pattegrise farve. Selvom det kun er i vores kystflueæsker at rejer har denne farve, så viser erfaringen at havørreden har en vis forkærlighed for pinkfarvede fluer.

Uanset om man fisker med bombarda eller fluestang, er det en god ide at have et bredt udvalg af rejefluer med i flueæsken, så man har forskellige modeller, størrelser og farver, at vælge imellem. En af disse bør være en up-side-down flue, en fluetype der er meget populære for tiden, og ikke uden grund. De ser brand godt ud for enden forfanget samt i flueboksen – og så kan de fange fisk. De har et godt svæv i vandet, og kan fiskes både højt og dybt i vandet.

Tips til affiskning

Fluen fiskes bedst efter en intermediate skydeline, hvor den hives hurtigt gennem vandet uden at gå for højt i vandsøjlen.

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Fusions Rejen

Krog:   Partridge CS/54, str. 4 
Vægtbelastning:   Lead free Wire 0.20mm 
Bindetråd:   Fluo Shell Pink & Mono tråd 
Munddele:   Natur Mallard Barred & Burnt orange grizzly spey fiber 
Øjne:   Easy shrimp eyes rød 
Krop:   SLF dubbing i farven Fluo Shell pink 
Ben:   Wapsi smykketråd, str. Small 
Rygskjold og sidste mund del:   EP fiber light pink 
   

Kommentarer til Fusions Rejen

Flueinformation

Fakta om Fusions Rejen
  • Fluekategori: 
    Reje flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Eriksen/Lund/Christiansen
  • Opfundet år: 
    2015
  • Udgivet dato: 
    13-09-2015
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår