Hindsholm Fluen

Hindsholm Fluen er endnu et fantastisk mønster i sværmen af fynske kystfluer. Den er nok mest kendt fra filmen Havørredens Hemmeligheder, hvor Thomas Hansen fanger rigtig godt med netop dette mønster. En flue der skal prøves…

Hindsholm Fluen hører til kategorien Hackle flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Michell Mike Larsen. Fluen er opfundet af Thomas Hansen.

Noget tyder dog på at Hindsholm Fluen er en forfangsspids bedre en andrefluer - for den har utrolig mange havørreder på samvittigheden.

Hindsholm Fluen er endnu et fantastisk mønster i sværmen af fynske kystfluer. Den er nok mest kendt fra filmen Havørredens Hemmeligheder, hvor Thomas Hansen fanger rigtig godt med netop denne flue. Jovist, der er ingen tvivl om, at Hindsholm Fluen er et rigtig godt valg, når det gælder efterligning af små fisk.

Hindsholm Fluen er et mønster der kan gøre en forskel, når kræsne havørreder forkaster alt andet. Jeg har selv oplevet det - ikke bare en gang, men flere gange. Senest en efterårsdag for et par år siden. Jeg står ved siden af et par fluefiskere der fanger den ene havørred efter den anden. De fleste er små fisk under målet, men også et par stykker over de 50 cm glider i nettet. Jeg lusker nærmere og står nu mindre end 20 meter fra løjerne - men jeg fanger stadig intet. Prøver alle fluer i æsken, men uden held. Til sidst bliver det for meget og nysgerrighed driver mig det sidste stykke hen til de to fluefiskere. Jeg spørger hvilken flue de bruger, og det viser sig at være en meget simpel flue, helt igennem hvid, bortset fra et lysebrunt hackle og kuglekæde som øjne - med andre ord, Hindsholm Fluen.

Hindsholm Fluen er i bund og grund en simpel hackle flue; en klassisk fluetype der har narret fisk i mere end 150 år - og som stadig gør det. Noget tyder dog på at Hindsholm Fluen er en forfangsspids bedre en andre hacklefluer, for den fanger rigtig mange fisk. Ikke kun i det fynske, men over hele landet. Som tidligere nævnt er dette mønster rigtig god som småfiske imitation, men den er i mine fluefiskerøjne lige så meget en allround flue, der også kan svømme rundt og ligne rejer og mange andre af havørredens byttedyr. Eksemplaret her er bundet af Michell Larsen, du bør klikke på billedet og se fluen efter i bindingen :-)

Tips til affiskning

Hindsholm Fluen er som nævnt en allround flue der kan anvendes året rundt, men bedst forår og efterår.  Den kan både fiskes med lange glidende træk og små hurtige, man bestemmer selv, alt efter forholdene.

Bedste årstid: Forår-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Hindsholm Fluen

Krog:   A.Jensen Saltvandskroge. Model ''Danish Seatrout'' 
Hale:   Angora garn + 2 flash fibre 
Krop:   Her er anvendt SLF dub Pearl. (i original udgaven anvendes hvid angora garn) 
Hackle:   Brun hane hacklefjer 
Øjne:   Kuglekæde øjne 
:    
:    
:    
   

Bindevejledning

Kuglekædeøjnene monteres på undersiden af krogen. Kroppen skal børstes godt så fluen får fylde og gennemsigtighed.

Kommentarer til Hindsholm Fluen

Flueinformation

Fakta om Hindsholm Fluen
  • Fluekategori: 
    Hackle flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Thomas Hansen
  • Opfundet år: 
    2014
  • Udgivet dato: 
    01-09-2014
  • Bedste årstid: 
    Forår-efterår