Perfect Transparent Baitfish

Kern Lunds Perfect Transparent Baitfish er en semirealistisk silde- og småfiske imitation, med den helt rigtige silhuet, transparens og gennemskinnelighed man finder hos mange af de småfisk som havørreden jager langs kysten. En enkel og elegant flue, der bør prøves når der er småfisk i vandet.

Perfect Transparent Baitfish hører til kategorien Baitfish flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ola Pedersen. Fluen er opfundet af Kern Leo Lund.

Kern Leo Lunds Perfect Baitfish - en enkel og elegant flue, der bør prøves når der er småfisk i vandet

Man gør klogt i at efterligne Kern Lunds kystfluer, for det er fluer der bare virker. Kern er verdenskendt for sine Perfect Leo Shrimps - der som bekendt kan være både tidskrævende og fingerbrækkende at binde. Heldigvis har Kern også lavet en letbundet småfisk imitation som efterligner sild og mange andre af de småfisk, der er en vigtig ingridiens i kystens kæmpestore spisekammer, og som ofte står på menuen for både havørred og hornfisk. Derfor skal der selvfølgelig altid være et par småfisk imitationer i flueæsken, og her kommer Perfect Baitfish ind i billedet som en ordentlig muldfuld for sultne havørreder.

Man skulle tro at fluer med lange vinger giver mange fejlhug; antagelig fordi fisken piller ved hår og fjer uden at nå frem til den alvorlige del. Men ved kysten, hvor havørreden – i modsætning til åen – næsten altid er sulten, kroges fisken som regel i saksen eller kæbevinklen, og det tyder på, at fisken tager fluen i en vending, altså et regulært ædehug.

Tips til affiskning

Fluen fiskes bedst med en Intermidiate line og indtages normalt i lange langsomme træk, gerne uden egentlige pauser. Hvis en fisk registreres sættes farten op, hvilket ofte udløser hugget.

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Perfect Transparent Baitfish

Krog:   Ahrex NS172 Curved Gammarus str. 6 
Hale:   Fjer fra perlehøne. Spidsen klippes af og fjeren limes fast til den ene Coq De Leon hackle fjer. 
Bagkrop:   2 stk. Coq De Leon hackle fjer (med bagsiden mod hinanden) indbindes ved krogbøjningen. 
Krop:   En lille krave af hvid dubbing indbindes ved krogbøjningen. 
Ryg og bug:   To meget små bundter hvid Ghost hair indbindes over og under vingen i to sektioner. Når fibrene er arrangeret farves ryggen med grøn tusch. 
Øjne:   3D stick on eyes 
Finner:   Spidsen af en perlehøne fjer bindes ind på hver side af krogen, med bagsiden udad (så fjerspidsen peger væk fra kroppen). 
Hoved:   Et tyndt lag UV lim. 
   

Bindevejledning

Pas på ikke at overdresse fluen med Ghost Hair. Der skal faktisk bruge mindre materiale end man lige tror, for ellers får fluen ikke den ønskede transparens. Fluen fiskes bedst med Intermediate line og bør derfor ikke belastes.

Der findes et par ganske udmærkede video bindevejledninger på YouTube.

Kommentarer til Perfect Transparent Baitfish

Flueinformation

Fakta om Perfect Transparent Baitfish
  • Fluekategori: 
    Baitfish flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Kern Leo Lund
  • Opfundet år: 
    2016
  • Udgivet dato: 
    27-11-2017
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår