Red Tag Palmer

Selvom fluen er temmelig enkel har den flere indbyggede fordele. Den røde iøjnefaldende hale fungerer som et tydeligt hugpunkt og palmer hacklet giver fluen masser af liv og bevægelse. Hvad fluen skal imitere er ikke til at vide, men Red Tag Palmer har narret fisk i over 150 år.

Red Tag Palmer hører til kategorien Hackle flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ola Pedersen. Fluen er opfundet af Martin Flynn.

Red Tag Palmer har narret fisk i over 150 år - og gør det stadig. Det er oplagt at have den med i flueæsken.

Den traditionelle vådflue Red Tag som stammer helt tilbage fra 1850'erne. Som kystflue har den opnået stor succes i palmer udførelse, og det er ikke uden grund. Selvom fluen er temmelig enkel har den flere indbyggede fordele. Den røde iøjnefaldende hale fungerer som et tydeligt hugpunkt og palmer hacklet giver fluen masser af liv og bevægelse. Hvad fluen skal imitere er ikke til at vide, men det er et faktum at Red Tag Palmer har en hædersplads i æsken hos mange kystfluefiskere. Jeg sørger altid for at have en håndfuld Red Tag str. 6-10 i flueæsken.

Selvom original mønsteret med krop af påfugleherl er effektiv i sig selv, har jeg nu valgt at pifte fluen lidt op ved at anvende regnbuefarvet Salmo Supreme Dub til kroppen, det giver fluen en fantastisk reflekterende effekt i vandet. I denne version er Red Tag Palmer str. 10 en af mine foretrukne fluer til de drilske efterårsørreder samt til træge vinterørreder.

Tips til affiskning

Red Tag Palmer er en allround flue som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne - og alligevel kan den svømme  rundt og ligne hvad som helst. Så derfor er det kun fantasien sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes.

Bedste årstid: Hele året

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Red Tag Palmer

Krog:   Partridge CS54 str. 6-10. 
Hale:   Et lille tot rød uldgarn 
Krop:   Original mønsteret foreskriver 4-5 påfugleherl, men jeg foretrækker i stedet en dubbingkrop af Salmo Supreme Dub i farven rainbow 
Rib:   0,10 mm monofil nylon 
Kropshackle:   Brun hanehacklefjer 
:    
:    
:    
   

Bindevejledning

I stedet for at anvende påfugleherl til kroppen, har jeg tunet fluen lidt op med Salmo Supreme Dub i farven rainbow - i Danmark bedre kendt som Brenda dubbing. Fluen ligner stadig den originale med påfugleherl, men det giver en bedre effekt i vandet.

Kommentarer til Red Tag Palmer

Flueinformation

Fakta om Red Tag Palmer
  • Fluekategori: 
    Hackle flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Martin Flynn
  • Opfundet år: 
    Cirka 1850
  • Udgivet dato: 
    01-09-2006
  • Bedste årstid: 
    Hele året