Upside down Shrimp

Rigtig mange rejer bliver til havørredmad ved kyst og fjord, og det det ved Søren Præst. Derfor har han lavet Upside Down Shrimp, et mønster som først og fremmest er beregnet til fiskeri i klart vand, gerne i forsommeren, sommeren og i starten af efteråret.

Upside down Shrimp hører til kategorien Reje flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Søren Præst. Fluen er opfundet af Søren Præst.

Upside down Shrimp har overlistet en ordentlig basse på 3,4 kg, fanget i Limfjorden.

Rigtig mange rejer bliver til havørredmad ved kyst og fjord, og det er vigtigt med gode rejeimitationer i flueæsken. Det ved Søren Præst, og derfor har han lavet Upside Down Shrimp, et mønster som først og fremmest er beregnet til fiskeri i klart vand, gerne i forsommeren, sommeren og i starten af efteråret. Sørens kammerat fik sin første havørred over målet på denne flue, endda en ordentlig basse på 3,4 kg, fanget i Limfjorden.

Fluen er som navnet antyder, bundet upside down. Det betyder at den kan fiskes der hvor rejerne oftest befinder sig, nemlig ved bunden - uden samtidig at hægte sig fast i tang og sten. Også ved meget lav­van­dede rev, som der jo er mange af på de danske kys­ter, er upside down fluerne effektive.

Hovedtemaet i Upside Down Shrimp er som i mange andre kystfluer bevægelse. Det er bedst når fluen er lavet med levende materialer der pulserer i alle fiskeriets 3 faser: Under indtagning når fluen nøkkes hjem; når den synker under pauser i indtagningen, og når den driver lidt med vind og strøm på grund af fluelinen.

Tips til affiskning

Fluen fiskes varieret med forholdsvis lange pauser hvert 3. indtag

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Upside down Shrimp

Krog:   Gamakatsu F314 str. 4 
Tråd:   Veevus B08 14/0 
Rygskjold:   Pro Shrimshell 
Krop (dubbing):   Blanding af Hare's Ear Plus Dubbin Tan (Hareline) og SSS Dub Alta Gold (Guideline) 
Hale (munddele):   Flouro Fibres i farven Shrimp + få strimler Mirror flash 
Belastning:   FutureFly Tungsten Body (Bindes ind, således krogspidsen fisker opad) 
Kropshackle:   Lysebrun høne (Brug kun de bløde fibre. 
:    
   

Bindevejledning

  1. Krogen fæstnes i stikket med krogspidsen opad.
  2. Først bindes munddelene ind (flouro fibre og mirror flash. Et høne hackel bindes ind og tørnes én gang.
  3. Herefter bindes en monofil rib ind og påføres lidt dubbing.
  4. Pro shrimp shell bindes ind med monofil ribben og vendes bagover, således den ligger over munddelene.
  5. Endnu et høne hackel bindes ind og belastningen bindes ind på modsatte side af krogspidsen.
  6. Herefter påføres dubbingen på resten af krogskaftet og hacklet tørnes derover.
  7. Nu vendes Pro Shrimpshell over kroppen og bindes ind på bindetråden. Fluen er nu færdig og dubbingen "kradses" ud.

Kommentarer til Upside down Shrimp

Flueinformation

Fakta om Upside down Shrimp
  • Fluekategori: 
    Reje flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Søren Præst
  • Opfundet år: 
    2014
  • Udgivet dato: 
    01-10-2013
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår

Lignende fluer