Woolly Bugger Variant

Denne flue er en af mine favorit fluer; simpelt hen fordi den imiterer rigtig mange forskellige aflange fødeemner. F.eks ålekvabbeyngel, tangnål, tangspræl, børsteorme, sandorm, for blot at nævne nogle få. Fluen har masser af indbygget liv, og der findes næppe nogen anden fluetype der har en så levende gang gennem vandet.

Woolly Bugger Variant hører til kategorien Børsteorme flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Ola Pedersen. Fluen er opfundet af Ola Pedersen (med inspiration fra Russell Blessings original).

Der findes næppe nogen anden fluetype der har en så levende gang gennem vandet som Woolly Bugger fluer.

Woolly Bugger er en flue i mange varianter og med mange ophavsmænd. Opringeligt er den vist nok lavet af Russell Blessing i 1967, formeltlig som en videreudvikling af Wooly Worm mønsteret. Her ser du min personlige variant, og den har været en af mine favorit fluer gennem rigtig mange år efterhånden - simpelt hen fordi den imiterer rigtig mange forskellige aflange fødeemner. F.eks ålekvabbeyngel, tangnål, tangspræl, børsteorme, sandorm, for blot at nævne nogle få. Fluen har masser af indbygget liv, og der findes næppe nogen anden fluetype der har en så levende gang gennem vandet - noget, både fluefiskere og havørreder falder for.

Sort er en virkelig effektiv farve, som fanger fisk overalt - døgnet rundt og året rundt. For at matche endnu flere fødeemner, kan fluen med held bindes i andre mørke varianter, som f.eks. brunlige, mørkoliven eller rustrøde nuancer. Da mange børsteorme har et blåligt eller lilla skær, bør der også være en lilla Woolly Bugger i flueæsken. Lilla er en helt fantastisk farve til denne fluetype, specielt i det tidlige forår.

Når fluen hedder Variant til efternavn, skyldes det dels, at den naturligvis vedkender sig slægtskabet med den originale udgave, dels at det ikke skal være unødigt svært at finde rundt i myriaderne af fluemønstre. Alt for mange fluemønstre, der blot er varianter over i forvejen gode fluer, forsynes med helt nye navne – helt unødvendigt, og havørrederne er som bekendt ligeglade. I forhold til de originale Woolly Bugger fluer, har jeg undladt kropshacklet af hanenakke fjer. I stedet bruger jeg en temmelig langfibret dubbing til kroppen, som til gengæld prikles godt ud, så fluen bliver ulden og pjusket.

Tips til affiskning

Woolly Buggers er helårs fluer der fungerer under næsten alle forhold. Når fluen har taget vandet, hives den hjem i langsomme træk afbrudt af pauser, hvor den tilføres en smule liv ved små vip med stangen. Når det er sagt, må man huske at det tempo og bevægelsesmønster, der passer den ene dag, passer måske ikke den næste. Der er ingen tommelfingerregel; man må prøve sig frem.

Bedste årstid: Hele året

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til Woolly Bugger Variant

Krog:   Partridge J.S. Sea Streamer CS11/2 str.4-6 
Hale:   Sort marabou og få stråler twinkle flash 
Krop:   Dubbing af sort Salmo Supreme Dub eller lignende langhåret dub. Kroppen prikles godt ud. 
Hoved:   Kuglekæde øjne 
:    
Variant:   Prøv også en helt lilla variant, eller en variant med et mix af lilla og sort i både krop og hale. 
:    
:    
   

Bindevejledning

I forhold til de originale Woolly Bugger fluer, har jeg her undladt kropshacklet af hanenakke fjer. I stedet bruger jeg en temmelig langfibret dubbing til kroppen, som til gengæld prikles godt ud, så fluen bliver ulden og pjusket.

Kommentarer til Woolly Bugger Variant

Flueinformation

Fakta om Woolly Bugger Variant
  • Fluekategori: 
    Børsteorme flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Ola Pedersen (med inspiration fra Russell Blessings original)
  • Opfundet år: 
    1967
  • Udgivet dato: 
    12-02-2010
  • Bedste årstid: 
    Hele året