Easy Ghost Shrimp fisker bedst i foråret og om sommeren, men det er specielt i foråret når der rigtig kommer liv i vandet, at fluen er mest effektiv. Fluen er meget transparent i vandet, på samme måde som en stor del af havørredens natur
Easy Ghost Shrimp fisker bedst i foråret og om sommeren, men det er specielt i foråret når der rigtig kommer liv i vandet, at fluen er mest effektiv. Fluen er meget transparent i vandet, på samme måde som en stor del af havørredens naturlige byttedyr. Easy Ghost Shrimp fiskes gerne i lange træk, men af og til skal du afveksle med små korte træk, og derefter et hurtigt langt træk, efterfulgt af en pause hvor man lader fluen synke.
Easy Ghost Shrimp er lavet af Jesper Hammer og det er rigtig godt fluebinder håndværk. Klik på billedet og se fluen nærmere efter i sømmene.
Fiskevejledning
Jesper Hammer afbefaler at man fisker Easy Ghost Shrimp i lange træk, som dog af og til afveksles med små korte træk. Derefter et hurtigt langt træk hvorefter man lader så fluen synke.
Bedste årstid
Forår-sommer-efterår
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Easy Ghost Shrimp |
---|---|
Krog: | Partridge CS54 str. 4-6 |
Ben: | Easy Shrimp Legs - Klar, str. M. Markeres med vandfast tusch. |
Øjne: | Easy Shrimp Eyes - Klar |
Antenner: | Steve Farrar Flash Blend - White |
Fødder: | Flexitråd - 0,5 i klar |
Rygskjold: | Pro Flexi Skin - Klar. Dækkes med Loon UV Clear Fly Finish. |
Rib: | UNI Mono Fine/Clear |
Krop: | SLF Saltwater dubbing i Pearl. Belastes med blyfri wire 0,25 mm |
Bindevejledning
- Først bøjes krogen, så den får en mere kurvet form.
- Start med at montere benene fra Easy Shrimp Legs, sørg for at at binde dem godt fast ved at komme ind mellem benene.
- Herefter bindes øjnene fast, så de stikker tilpas langt ud fra krogbøjningen.
- Herefter lægges et antal strå ind fra Steve Farrar Flash Blend, de skal minimum stikke 5 cm ud fra selve fluen.
- Fluen belastes ved at binde blyfri wire ind under fluen.
- Kroppen dubbes, sørg for at tapere kroppen så den er tykkest ved krogbøjningen og bliver mindre nedad mod krogøjet.
- Herefter klippes der et stykke Pro Flexi Skin til, således at det passer i størrelsen med fluen. Bind det fast med ribben, og rib nedad mod krogøjet indtil det sidste ben.
- Inden fluen ribbes helt færdig bindes fødder af flexitråd ind under flexiskinnet, og der ribbes færdig.
- Slut af med at lægge et lille lag UV lim hen over fluen, for en mere holdbar flue.