Regnbuesvinet er ganske vist ikke helt ny, men vi er flere der har udset den som ny storfanger på Djursland i 2015. Fluen er i al sin enkelthed en Pattegrisen Light med Salmo supreme rainbow dub og et Grizzly spey hackle, så den bliver en mellemting af en Pattegrisen Light og en Brenda.
Regnbuesvinet er ganske vist ikke helt ny, men vi er flere kystfluefiskere der har udset den som ny storfanger på Djursland. I Januar 2015 narrede fluen således en blank vinter havørred på 65 cm ved Sangstrup. Regnbuesvinet er opfundet af Daniel Schmidt Brodersen, som oprindeligt lavede fluen med rygskjold i klar plast, klare øjne og antenner, men i dag er flue forenklet en smule, så den mere er en Pattegrisen Light bundet med Salmo supreme rainbow dubbing og et Grizzly spey hackle. Herved bliver den en mellemting af en almindelig Pattegris og en Brenda.
Det eneste der generer mig er egentlig, at jeg er i vilrede med havørreden tror fluen forestiller - hvis den ellers tror noget. Fluebindere derimod, tøver ikke med at kalde fluen for en rejeimitation. Personligt synes jeg nu at rejekarikatur er en mere dækkende betegnelse. I hvert fald viser det sig at impressionistiske fluer der er tæt på at være en karikatur af det naturlige forbillede, accepteres af havørreden. En karikatur kan jo overdrive det fluebindere tror fisken falder for - i dette tilfælde, de lange flagrende hackler og de overdimensionerede strittende øjne.
Ellers er hovedtemaet i Regnbuesvinet - som det er i mange andre kystfluer - bevægelse. Her fungerer det imidlertid lidt bedre end for de fleste andre fluer, for Regnbuesvinet er lavet med levende materialer der arbejder og pulserer i alle fiskeriets 3 faser: Under indtagning når fluen nøkkes hjem; når den synker under pauser i indtagningen, og når den driver lidt med vind og strøm på grund af fluelinen.
Fiskevejledning
Regnbuesvinet må gerne fiskes hurtigt med lange aggresive ryk efterfulgt af korte pauser, så de lange spey hackler rigtig kommer på arbejde i vandet.
Bedste årstid
Hele året
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Regnbuesvinet |
---|---|
Krog: | Partridge CS54, str. 4-6 |
Hale: | Nederst fibre fra agerhøne fjer. Herover et lille bundt Salmo Supreme Dub. |
Rib: | 0,20 mm monofil |
Øjne: | Flyeyes |
Hackle: | Halehackle: Whiting Spey grizzly. Kropshackle: Whiting Spey grizzly. |
Krop: | Salmo Supreme Dubbing i farven rainbow. Sørg for at tapere kroppen så den er mest fyldig ved krogbøjningen. Materialet børstes godt ud med velcro. |
Bindevejledning
Der findes en udmærket og udførlig bindevejling på YouTube, men her er rækkefølgen kort beskrevet.
1. Indbind et lille bundt agerhønefibre som hale.
2. Herover indbindes et lille bundt Salmo Supreme Dub.
3. Halehacklet indbindes i hacklespidsen.
4. Halehacklet tørnes og tvinges bagover.
5. En lille klat dubbing indbindes.
6. Øjne fastgøres.
7. Ribben indbindes.
8. Kropshacklet indbindes i den tykke ende.
9. Kroppen dubbes, evt. i dubbingløkke.
10. Kropshacklet vindes frem over kroppen.
11. Ribben vindes frem over kroppen.
12. Fluen børsten godt igennem.
Lignende fluer
En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika