...

Glo Mysis

Glo Mysis kan være udslagsgivende når havørreden er kræsen og ikke kaster sig over hvad som helst

En lille saftig Mysis imitation der kan være udslagsgivende på dage hvor havørreden fravælger de større fødeemner og i stedet fråser i mysis stimerne. Eller på dage med roligt vejr hvor havørreden viser sig i overfladen, men ikke reagerer på de fluer vi normalt fisker med.

Fluetype

Reje flue

Ophav

Steen Christiansen

Fluebinder

Steen Christiansen

Opfundet

2015

En gang imellem forekommer mysis i så store mængder at de ses som tætte skyer i vandsøjlen. Det sker specielt om efteråret, og så er de guf for kræsne havørreder. Glo Mysis som vises her, er et godt bud på en lille Mysis imitation. Det er en forholdsvis lille og meget iøjnefaldende flue med en fin profil. Den er bundet så den er transparent, og der er valgt flou farver, der skifter alt efter hvordan lyset falder på fluen. Materiale valget gør i det hele taget at fluen er meget synlig og lysreflekterende i vandet, så mon ikke den kan få træge havørreder til at hugge.

Vi vil så gerne binde fluer der ligner noget bestemt, i tilfældet her er det en lille Mysis. Men det er set med lystfiskerøjne. Havørreden har muligvis et helt andet syn på sagen - eller fluen. Så det skulle ikke undre mig om havørreden synes at fluen ligner en lille lækker fisk.

Fiskevejledning

Glo Mysis kan være udslagsgivende når havørreden er kræsen og ikke kaster sig over hvad som helst. Fluen kan selvfølgelig fiskes alene, men er også effektiv som den lille ophængerflue, når der fiskes med 2 fluer på forfanget.

Bedste årstid

Sommer-Efterår-Vinter

Mønsterbeskrivelse

Materialeliste Glo Mysis
Krop: Partridge CS/54 str. 8
Krop: Mini Flat Braid silver
Hale: 3-4 fiber af Flou.flash toppet med 3-4 fiber fra Mini Flat Braid silver
Øjne: Små sorte plast
Hackle: Polarchenille Pearl
-: På under siden en dråbe Rød UV fly paint Loon
-: Kroppen få et tyndt lag Loon Clear fly finish (flow)