Fantastisk flot rejeimitation, kreeret og bundet af Kern Lund. Det er en af de fedeste upsidedown rejefluer jeg til dato har set. Fluen blev da også nummer 2 ved fluebindingskonkurrencen Mustad Open 2004. Fluen er ikke kun imponerende at se på. Også havørrederne kan tilsyneladende lide Flexirejen, for Kern har fået fisk på op til 4 kilo på denne flue.

Som det fremgår af mønsterets navn er dette en upside down flue, og burde derfor være fotograferet omvendt. (Jeg vil prøve at råde bod på dette senere).
Fiskevejledning
Bedste årstid
Forår-sommer-efterår
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Flexireje |
---|---|
Krog: | Kamasan B950, str.2 |
Krop: | SLF dubbing grov og fin lys samt lidt rødt. |
Øjne: | Monofil nylon brændt og lakeret. (Kan med fordel erstattes med AWA Flyeyes). |
Antenner: | Knurhår fra haremaske eller lign. (måske lidt hår fra farmor, eller grævling..) |
Ben: | Flexi elastik klar, markeret med tusch permanent. |
Ryg: | Flexi elastik klar, med nister af guld. |
Rib: | 0,20 mm monofil |
Bindetråd: | Uni Mono clear |
Bindevejledning
Flexirejen er ikke just fluebinding for begyndere, og fluen kan sagtens forenkles. Det er mere konceptet som vises her. For dem som har lyst til at forsøge sig, så er rækkefølgen som følger:
- Krogen bøjes i facon.
- Selve bindingen starter med lidt rødt SLF fin og lidt grov SLF i lys.
- Sæt derpå 1.sæt ben efterfulgt af lidt grov SLF lys.
- Antenner bindes ind
- Øjne sættes på.
- Monofil 0,20 bindes ind.
- Det 2.sæt ben bindes på efterfulgt af lidt grov SLF.
- Det 3.sæt ben sættes på.
- Resten af fluen dubbes med SLF fin.
- 3 flexi elastikker bindes på ryggen med ribben. Elastikker klippes til bagefter.
- Til sidst børstes fluen og markeres med små prikker med tusch.
Lignende fluer
En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika
Aura Flexireje
Ophav: Kern Lund
Leo Shrimp
Ophav: Kern Lund
Perfect Leoshrimp (Upside down)
Ophav: Kern Lund
Leo Shrimp Omvendt
Ophav: Kern Lund