Valg af kystflue
Udgivet den 05-12-2012
Klog på kystfluer bliver man nok aldrig; i hvert fald ikke så klog som havørreden, som den ene dag hugger på hvad som helst, for næste dag at ignorere alt hvad man smider i hovedet på den af fjer og flash. Og der er ellers nok at vælge imellem, kystfluer specielt til vinter, forår, sommer, efterår, nat, dag, sol, højvande, lavvande, og sådan kunne man blive ved. Nogle kystfluer er yderst kunstfærdige og indviklede, mens andre er meget nøjagtige imitationer af bestemte fødeemner. Der findes også fluer som udelukkende består af en klat dubbing på en krog. Fælles for ovennævnte fluer er, at de alle kan fange fisk.
Og hvad skal man så vælge? Hvordan finder man rundt i det virvar af kystfluer der findes? Jeg tror at fluevalget betyder mindre, end vi fluebindere bryder os om at indrømme. Troen på at man fanger fisk, er ofte det halve fiskeri, og derfor spiller forskellige fluer til forskellige årstider også en større rolle for fiskeren, end de sandsynligvis gør det for fiskene, og jeg er for længst er holdt op med at opdele fluerne i kategorier som f.eks. forårs-, efterårs- eller vinterfluer. For mig virker det som om at havørreden er temmelig opportunist i sit fødevalg, den simpelt hen æder det der findes. Kun i sjældne tilfælde er den selektiv og vælger et helt bestemt fødeemne.
Der findes indviklede teorier om provokationsfluer og imitationsfluer. Igen må jeg sige fra over for denne kategorisering af fluerne, for hvad ved vi fiskere egentlig om hvordan fisken opfatter vore bedrag. En rejeflue der ser rigtig ud med lystfiskerøjne, bliver måske taget for alt muligt andet, vi ved det ikke. F.eks. er Magnus og Grå Frede - to af de mest populære og velfangende kystfluer overhovedet - i mange tilfælde benævnt som rejeimitationer(?!) I mine øjne ligner disse fluer lige så meget en lille fisk. I øvrigt er der vist nok ikke mange rejer i det kystnære farvand om vinteren, men det ved havørreden jo ikke og alligevel er Magnus og Grå Frede ganske effektive vinterfluer. Hvis man nu alligevel tror lidt på imitationsteorien, så mener jeg at kystfluen blot bør have nogle få, men meget overordnede og måske karikaturagtige lighedspunkter med det påtænkte fødeemne. Ud fra den teori kan både Magnus og Grå Frede gå for at være både en lille fisk eller en reje - både farve, facon og størrelse passer nogenlunde. De er simpelthen allround fluer som dækker et større udvalg af fødeemner, og det er bl.a. derfor at de er så effektive.
Med ganske få undtagelser er fluevalget stort set underordnet. Jeg hælder mere til den opfattelse at det er fluens størrelse, præsentation og bevægelse som er afgørende for om man fanger fisk eller ej. Som nævnt tidligere er havørreden i havet er ikke særlig selektiv i sit fødevalg, den æder simpelthen hvad der findes af fødeemner. Jeg erkender at der kan være dage hvor havørreden kun tager ganske små fluer, og at det om vinteren eller i meget uklart vand, kan være udslagsgivende med hidsige flourcerende fluer. Men det hører til undtagelserne, og jeg går ikke særlig meget op i at gruppere fluer efter årstid eller andre forhold. De fleste kystfluefiskere har stor fornøjelse ved at eksperimentere med de mange forskellige fluemønstre, herunder at frembringe egne kreationer. Derved fyldes flueæsken hurtigt med dusinvis af forskellige fluer. Selv har jeg det sådan, at de nye fluer ofte kun bliver brugt et par gange hvorefter jeg vender tilbage til de samme 5-6 gennemprøvede mønstre. Magnus, Wooly Bugger, Brenda’s Mor, Swahili Killer, Kobberbassen, Hare's Ear og selvfølgelig en rejeflue a la Ultra Aura Reje eller Pattegrisen dækker langt de fleste forhold, og i praksis er det ikke nødvendigt med flere end de nævnte mønstre til almindelig kystfluefiskeri efter havørred. Sandsynligvis kunne man fiske hele året med en eneste kystflue, men det ville være kedeligere på den måde; desuden kan et flueskift give nyt håb på en af de træge dage, dem der vel strengt taget er flest af.
