...

P.K. Mysis Variant

En meget simpel flue, som er tænkt som mysis imitation, men man ved ikke helt, hvad fiskene tager fluen for - men den virker

P.K. Mysis Variant er så simpelt et mønster at det næsten er løgn. Den er tænkt som mysis imitation, men egentlig ved man ikke helt, hvad fiskene tager fluen for - men den virker, for fluen har vist sig at være særdeles effektiv, og så er målet vel nået.

Fluetype

PK flue

Ophav

Per Karlsen

Fluebinder

Per Karlsen

Opfundet

Starten af 1980'erne

P.K. Mysis er en klassisk kystflue der så dagens lys i starten af 1980, og som igennem årene har fanget masser af fisk. Et meget simpelt mønster, som er tænkt som mysis imitation, men egentlig ved man ikke helt, hvad fiskene tager fluen for - men den virker. Nu har Per Karlsen dog lavet en P.K. Mysis Variant der er så simpel at det næsten er løgn. Men fluen har vist sig at være særdeles effektiv, og så er målet vel nået.

Her er P.K's egne kommentarer: Mysis variant er en udgave af den originale P.K. Mysis, hvor jeg har valgt at få så tynd en flue som mulig. Samtidig er det en funktionsflue, altså et mønster hvor det oprindeligt var meningen at bruge noget bestemt materiale af praktiske grunde. Her var det rest hackler fra de nakker, der blev brugt til den originale P.K. Mysis Hackle fjerene her er for korte til de almindelige mønstre, men det viste sig ved praktisk fiskeri at mønsteret var fremragende til havørreder, der gemmer sig under blæretangen tæt ved kysten.  Især i højsommeren, når fiskene propper sig med diverse småkravl er mønsteret effektivt.

Per Karlsen er en af pionererne i dansk kystfluefiskeriet, og han har desuden bidraget med en lang række kystfluer som i dag er klassikere. De fleste af fluerne hedder PK nr. et-eller-andet, og dem kan man ikke komme uden om i dansk kystfluefiskeris historie, og jeg er meget stolt over at præsentere denne flue fra Per Karlsens hånd.

Fiskevejledning

P.K. Mysis Variant er særlig effektiv i højsommeren, når fiskene propper sig med vandlopper. Fluen hives hjem i sætvis i korte hurtige ryk.

Bedste årstid

Sommer

Mønsterbeskrivelse

Materialeliste P.K. Mysis Variant
Krog: GRS i str.8 + CS54 i str.12
Krop: Hareuld
Rib: Flad Flashtinsel Pearl
Fronthackle: Creme farvet hane, stift!
Bindetråd: Hvid
Hoved: Hvid glimmerlak

Bindevejledning

P.K. Mysis Variant kan laves på alle typer kroge, dog har jeg haft held med GRS i str.8 + CS54 i str.12. Fluen kan desuden bindes med de rest hackler som er i overskud fra andre fluemønstre.

Lignende fluer

En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika

...
Hare's Ear

Ophav: Ikke oplyst

...
P.K. Mysis

Ophav: Per Karlsen