...

Skrubben

En lille grå og nusset krible krable flue, der i havørredens øjne ligner noget spiseligt

Selv meget grove efterligninger eller karikaturer kan narre havørreder, og erfaringen har vist at især grå nussede krible krable fluer som denne her, er en forfangsspids bedre end andre fluer.

Fluetype

Hackle flue

Ophav

Ove Monrad

Fluebinder

Ove Monrad

Opfundet

2014

Tilsyneladende fungerer det meste, som vi lystfiskere har fundet på at binde på en krog og kalder for en flue - som i kystfluesammenhæng slet ikke skal efterligne et insekt, men en lille reje eller fisk. Selv meget grove efterligninger eller karikaturer kan narre havørreder, og erfaringen har vist at især grå nussede fluer som denne her, er en forfangsspids bedre end andre fluer.

Skrubben er sådan en flue; en lille grå og nusset krible krable flue. I mine øjne ligner den ingenting - og heller ikke en skrubbe - men med havørredens øjne åbenbart... "noget". Ove Monrad som har bundet fluen, fortæller at den egentlig er gået lidt i glemmebogen, men at den var meget hot for nogle år tilbage, hvor den overlistede rigtig mange havørreder ved de østjyske kyster. Nu er Ove en mand med mange fluer på samvittigheden, så fluens oprindelige navn er glemt. Jeg synes at fluen fortjener at blive hevet frem igen - nu med navneforandring til Skrubben.

Skrubben minder lidt om Magnus, der også er en allround flue som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne, men som åbenbart kan svømme rundt og ligne hvad som helst. Så derfor er det kun fantasien som sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes. Men udnyt at metalhovedet får fluen til at dykke under pauser i indtagningen.

Fiskevejledning

Skrubben er en allround flue som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne - og alligevel kan den svømme  rundt og ligne hvad som helst. Så derfor er det kun fantasien som sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes. Men udnyt at metalhovedet får fluen til at dykke under pauser i indtagningen.

Bedste årstid

Hele året

Mønsterbeskrivelse

Materialeliste Skrubben
Krog: A.Jensen Danish Seatrout, eller ligenende, str. 6-8
Hale: En fyldig dusk fibre fra grizzle hanehackle
Rib: Oval guldtinsel
Krop: Icedub i farven UV Lite Grey
Hackle: Grizzly hanehackle
Hoved: Messinghoved 3,5 mm

Bindevejledning

  1. Monter messinghovedet.
  2. Bindetråden vindes til krogbøjningen.
  3. Halen indbindes med en fyldig dusk fibre fra grizzly hanehackle.
  4. Ribben indbindes.
  5. Herefter dubbes kroppen.
  6. Til slut vindes hacklet og den fæstnes med ribben.

Lignende fluer

En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika

...
Magnus

Ophav: Magnus Ting Mortensen

...
Brenda

Ophav: Ove Monrad