...

Tømmerlærlingen

En lille pjusket flue der efterligner alt mulig krible-krable liv i det kystnære vand

Da jeg spottede dette pjuskede kræ i Grejbiksens fluebar, måtte jeg bare have et par stykker med hjem. Tømmerlærlingen er en lille pjusket flue, bundet med alt andet end levende materialer. Stiv som en flaskerenser, men alligevel kan den, ifølge meget pålidelige kilder, fange havørreder.

Fluetype

Tangloppe flue

Ophav

Klaus Fløe Kristensen

Fluebinder

Klaus Fløe Kristensen

Opfundet

2012

De fleste fluefiskere synes det er sjovere at binde noget, der ligner rejer og småfisk end noget, der blot ligner et lille tot lommeuld på en krog. Sikkert fordi vi ikke har fantasi til at binde på andre måder end den, der for fluefisker øjne giver et vellignende resultat. Men en flue, der ser rigtig ud i menneskeøjne, bliver måske helt forkastet af havørrederne. I hvert fald viser erfaringen at små nussede nullermands fluer til tider fanger mindst lige som godt som fluer der ligner et bestemt fødeemne.

Nu er det meget sjældent jeg køber fluer, men da jeg spottede dette pjuskede kræ i Grejbiksens fluebar, måtte jeg bare have et par stykker med hjem. Tømmerlærlingen er en lille pjusket flue, bundet med alt andet end levende materialer. Stiv som en flaskerenser, men alligevel kan den, ifølge meget pålidelige kilder, fange havørreder. Hverken i form, farve eller udseende ligner den noget bestemt fødeemne, men ser man på fluen med farvede solbriller og sædvanlig lystfisker fantasi, har den nogle overordnede karakteristika med flere små fødeemner som f.eks. tanglopper, tanglus, slikkrebs og lignende småkravl. Fluen kan med andre ord imitere alt mulig krible krable vi møder ved kysten, og den får nu en chance i min flueæske - og på forfanget naturligvis :-)

Jeg har desuden funderet en del over hvorfra fluen mon har fået sit navn, men der er sikkert en god forklaring - hvilken man må håbe, for ellers var ophavsmanden nok ikke ved sine fulde fem i bindingsøjeblikket :-)

Fiskevejledning

De forskellige krebsdyrs bevægelsesmønster efterlignes bedst med korte ret hurtige tag, og eventuelt en let rysten op og ned med stangspidsen. Andre gange tages fluen ind i lange glidende, og ikke for hurtige træk, med gode pauser ind imellem.

Bedste årstid

Sommer-efterår-vinter

Mønsterbeskrivelse

Materialeliste Tømmerlærlingen
Krog: Owner Iseama str. 4
Munddele: Supreme hair eller super hair klippet ned til mundel
Antenner: To stråler superhair
Øjne: Flyeyes
Krop: Salmo Supreme dub i farven Rainbow (også kendt som Brenda dubbing)
Hackle: 3 tørn brun hane og 3 tørn brun Polar Chenille
Bindetråd: Rød

Lignende fluer

En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika

...
Bette Brenda

Ophav: Ove Monrad

...
Rainbow Bassen

Ophav: Michael Olsen

...
Regnbuebassen

Ophav: Michell Mike Larsen