I dag er der vel næppe en seriøs fluebinder der ikke har en eller flere pattegris farvede rejeimitationer på repertoiret. En af disse kunne sagtens være en Craftfur Shrimp i farven Shell Pink. En meget levende og forførende flue, der pulserer fint og er meget synlig i vandet.
Uanset om man kan lide den eller ej, så er Pattegrisen en virkelig effektiv kystflue man umuligt kan komme uden om. Desværre er fluens mest betydende kendetegn - de lange flagrende pattegris farvede speyfjer - meget dyre at komme i nærheden af. Og til tider, svære at skaffe. Derfor bliver der lavet mange krumspring på at binde varianter i andre materialer. Et af de bedre forsøg finder man i Craftfur Rejen i farven Shell Pink. En simplificeret udgave uden rygskjold hvor speyfjerne er erstattet af Craft Fur. Resultatet er en levende og forførende flue, der pulserer meget fint og er meget synlig i vandet.
Erfaringen viser at pattegris farvede rejefluer fanger rigtig mange fisk igemmen hele sæsonnen. Men det er kun i vores kystflueæsker at rejer har disse farver, det rigtige vare er grå, brunlige eller grønlige. Og det er vel endnu et bevis på at havørrederne ikke er nær så kloge som vi går tror de er. Set med fluefiskerøjne ligner fluen en reje; set med havørredøjne ligner den sikkert bare noget spiseligt…
Fiskevejledning
Rejer svømmer normalt roligt fremad ved at bevæge halefødder og halevifte, men de kan også foretage lynhurtige spring i alle retninger. Fluen bør derfor fiskes varieret, f.eks. med lange glidende træk efterfulgt af korte meget hurtige træk.
Bedste årstid
Hele året
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Craftfur Shrimp |
---|---|
Krog: | Ahrex NS122 Size 6 - Light Stinger |
Munddele: | En lille dusk teal fjerstråler |
Antenner: | Salmon pink Craftfur og 2 stråler crystal flash |
Øjne: | Shrimp eyes |
Krop: | SLF Saltwater dubbing i farven Fluo Shell Pink |
Hackle: | Craft Fur i farven Salmon Pink |
Lignende fluer
En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika
Pattegrisen
Ophav: Claus Eriksen
Mons-rejen
Ophav: Ove Monrad