En helt hvid Pattegrise flue med en fræk rød røv som forførende lokkemiddel, og et par ligeledes røde øjne der nok så kækt stirrer i hver sin retning. Men som fiskeflue er den garanteret slet ikke så skeløjet endda.
Haha… Må indrømme at jeg smilede bredt da jeg så John Mortensens flotte albino variant af Pattegrisen. En helt hvid flue med en fræk rød røv som forførende lokkemiddel, og et par ligeledes røde øjne der nok så kækt stirrer i hver sin retning. Men som fiskeflue er den garanteret slet ikke så skeløjet endda. Bestemt en flue med personlighed og masser af HAVØRRED-faktor - så albinogrisen her får et stort ja fra mig :-)
John sender disse ord med fluen: Jeg har bundet denne flue som man vil binde en original pattegris, den eneste forskel, er at jeg har brugt et ekstra hackle. Den røde hackle er inspireret af Kern Lund, da hans fluer næsten altid har en rød klat dubbing bagerst på krogen.
Fiskevejledning
Pattegris Med Rød Røv må gerne fiskes hurtigt med lange aggresive ryk efterfulgt af korte pauser. På den måde kommer de lange flagrende fjer rigtig på arbejde.
Bedste årstid
Forår-sommer-efterår
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Pattegris Med Rød Røv |
---|---|
Krog: | Gamakatsu F314, str. 4 |
Hale: | En lille dusk STF |
Antenner: | Super Hair |
Hale hackle: | Rød hønehackle spey fra Whiting |
Hale hackle: | Hvid hønehackle spey fra Whiting |
Krop: | Hvid SLF dubbing + rygskjold af EP fiber |
Rib: | 0,20 mm mono line |
Øjne: | Monofil line dyppet i Hard Head |
Bindevejledning
Denne flue bindes som den originale pattegris, den eneste forskel, er at der er brugt et ekstra hackle. Den røde hackle er inspireret af Kern Lund, da hans fluer næsten altid har en rød klat dubbing bagerst på krogen.
Lignende fluer
En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika
Pattegrisen
Ophav: Claus Eriksen
Øland SpeyShrimp
Ophav: Morten Øland
Regnbuesvinet
Ophav: Daniel Schmidt Brodersen