Red Hot Chilli Pepper er en videreudvikling af den klassiske fynske kystflue Magnus. Og med tilføjelse af det hidsigt røde hug-punkt har fluen vist sig at være mere effektiv end andre lignende kystfluer. Især når havørreden har små rejer på menuen, så er fluen super effektiv.
Imitation eller provokation; det er et stadig tilbagevendende spørgsmål når der bindes kystfluer. Og det kan sandsynligvis optage og underholde fluebindere mange generationer endnu. Er man i tvivl, kan en mellemting muligvis være løsningen - som f.eks. Red Hot Chilli Pepper. I princippet er det en Magnus med rødt mavebælte. Magnus er som bekendt en allround flue der ikke ligner noget bestemt fødeemne, men som svømmer rundt og ligner lidt af hvert. Og med tilføjelse af det hidsigt røde hug-punkt har fluen vist sig at være mere effektiv end andre lignende kystfluer. Især når havørreden har små rejer på menuen så er fluen super effektiv.
Kikker man Red Hot Chilli Pepper nærmere efter i bindingen, opdager man at den er en variant af den klassiske fynske kystflue Magnus, der er opfundet helt tilbage i 1973. Magnus er stadig en fremragende kystflue, men Red Hot Chilli Pepper har i det fynske næsten har afløst Magnus kystfluen.
Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at fluen ikke hedder Magnus et-eller-andet. Alt for mange fluemønstre, der er varianter over i forvejen gode fluer, forsynes med helt nye navne. Nå, men pyt - havørrederne er nok ligeglade.
Fiskevejledning
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan denne flue skal fiskes. Prøv med 3-4 langsomme glidende træk næsten uden pause, efterfulgt af en længere synke eller svævepause.
Bedste årstid
Fluen fisker godt i foråret omkring april-juni og igen fra september måned.
Mønsterbeskrivelse
Materialeliste | Red Hot Chilli Pepper |
---|---|
Krog: | Ahrex NS 110 Str. 6 eller lignende krog |
Hale: | En lille dusk fin marabou samt to stk flash |
Krop: | Hare dubbing forrest og bagerst, med hot rød antron garn midt på fluen |
Hackle: | Grizzly hane |
Hoved: | Kuglekæde øjne i farve klar rød. |
Bindetråd: | Lys grå bindetråd |
Lignende fluer
En eller flere kystfluer med lignende egenskaber eller karakteristika
Polar Magnus
Ophav: Claus Eriksen
Magnus
Ophav: Magnus Ting Mortensen
Sandhesten
Ophav: Tom Pedersen